Dåb og Navngivning

Der følger mange store beslutninger med til det at få et lille nyt barn – en af dem, er selve barnets navn, og hvordan dette skal gives. Alle børn skal have et navn senest 6 mdr. efter fødslen, og dette kan være enten dåb i en kirke eller navngivning privat. Forældrene vælger frit hvad de finder bedst for dem selv og barnet.pige-sover

Vælger man dåb, skal der først rettes henvendelse til Kirkekontoret ved det sogn, hvor man ønsker at dåben skal finde sted.

Efterfølgende bliver der lavet en privat aftale med præsten der skal føre dåben i kirken, hvor forældrene vil blive informeret om selve ritualet og forældrene videregiver oplysninger om hvem der eventuelt skal være gudmoder eller gudfader og/eller faddere, og hvor mange. Der må være 3-5 personer, af eget valg, som kan blive udnævnt til faddere af forældrene. Opgaven som gudmor/gudfader og faddere får derved en moralsk forpligtelse til at oplære barnets i den kristne tro, men får ingen juridiske rettigheder dertil. Ofte klædes barnet i en lang kjole, som oftest er hvid, hvilket symboliserer uskyld og renhed. Idag er der dog frit valg af påklædning.

jesus-dåbDen kirkelige dåb anses ofte som en almindelig smuk tradition og anvendes også af mange ikke-troende. Dette giver barnet bl.a rettighed til senere i livet at blive gift i samme kirke som barnet er blevet døbt, og fremtidige børn kan også døbes i samme kirke.

Nu til dags ses det oftere at forældre fravælger den traditionelle dåb og nøjes med at navngive deres barn. Barnet skal stadig have tildelt et navn senest 6 mdr. efter fødslen, og navnet skal stadig registreres i den såkaldte Ministerialbog ved Kirkekontoret.

døbt i kirke

Navngivnings-fest er ofte et privat arengement med familie eller venner, for at samles om barnet og fejre barnets fødsel, og at barnet har fået et navn. Dette kan gøres på flere måder, alt efter forældrenes ønsker og behov.

Links –

Dåb – ordet dåb stammer fra det norrøne doppja og det oldsaksiske dopi, som er beslægtet med det tyske Taufe, som grunlæggende betyder “neddykke”.

Dåbsritual – Det begynder med lovprisning og bøn om at Gud skal tage imod det barn der døbes. Efter bønnen rejser alle sig for at høre 2 tekster fra det nye Testamente. Præsten tegner derefter et kors for barnets ansigt og bryst, hvilket betyder Dåbat barnet nu hører til den kristne tro.

Præsten spørger hvad barnets navn er og den som holder barnet (dette kan være en af forældrene, eller eventuelt gudmor eller gudfar) svarer og siger ja på barnets vegne til at være kristen. Præsten gentager barnets navn og hælder let 3 håndfulde vand fra døbefonden på barnets hoved, i faderens, sønnens og helligåndens navn. Efter præstens velsignelse fortsætter gudstjenesten, med altergang.

Navn – Alle mennesker har et navn. I Danmark skal et navn være godkendt, ellers skal man ansøge om at få det godkendt. Efternavnet afhænger af forældrenes efternavne. Har forældrene forskellige efternavne, så skal de indbyrdes vælge eller sammesætte deres efternavne til barnets mellemnavn og efternavn.

Navngivning – Ønsker man ikke at barnet skal gennemgå dåb og være en del af den Danske Folkekirke, kan man fravælge det. De fleste fejrer stadig barnets fødsel og navn, ved en festlig komsammen. Dette kan afholdes som en større begivenhed eller mindre fest.

Barnevogn eks

Barnevogn eks

Barnevogn eks

Barnevogn eks

Besøg webshop

Gå tilbage

Få vores nyhedsbrev

Du kan afmelde i alle vores e-mails, hvis du ikke ønsker at modtage flere e-mails
Dit navn
Din email