Fremtidens børnesyn i Danmark
Når børn helt ned i børnehavealder testes for deres boglige / matematiske evner synes jeg, at vi er på vej
ud på et skråplan, og det ser ud som om vi skal nærme os den japanske model. En model hvor børn skal
bestå en prøve for at komme i den rigtige børnehave, så de kan bestå en prøve for at komme i den rigtige
skole, hvor de skal bestå en masse prøver undervejs for at blive, og så skal de bestå den endelige prøve for
at komme videre i uddannelsessystemet. Børnenes personlige, kulturelle og sociale færdigheder fylder
uendelig lidt. Fokus bliver på, om de er kloge nok….rent bogligt. Men hvad med resten af mennesket. Hvad
med alle dem der er super dygtige og intelligente på andre måder og til noget andet. De får en klar
opfattelse af, at deres evner ikke er gode nok og ikke kan bruges til noget.
Vi tester og tester også i Danmark. Det bliver værre og værre………Jeg synes vi fokuserer helt skævt.
Jeg har arbejdet med børn og læring i mange år, men mit fokus ligger på et helt andet felt. Jeg arbejder
med opbygning af en solid portion selvtillid og tro på egne evner.
Hvis vi først er kørt ud på et selvtillids- og socialt sidespor, så kan vi glemme alt om indlæring og
dygtiggørelse. Det vigtigste i et barns liv, det er at være god nok. Hvis man er god nok….som individ, så skal
det andet nok komme….også uden at vi tester forståelse for tal og bogstaver hos tre-årige.
Ligeledes vil indlæring og overskud til at kaste sig ud i forsøg med nyt, være ikke eksisterende hos børn der
kæmper med personlige problematikker. De har meget svært ved at modtage læring. Hvis vi aldrig har lært
at stole på os selv og vores evner så er det en kamp op ad bakke, at skulle lære det som voksen. Så er det
nemmere at bakke ud. At give op. At lade de andre komme til. At lade stå til.
Jeg har et firma : www.nodebook.dk, hvor jeg udvikler nye undervisningsmaterialer til musik, teater og
bevægelse, hvor fokus ligger på den inddragende skabende proces. Vi skal lære børn at være med til at tage
beslutninger. De skal lære at turde stole på deres intuition og idérigdom, og så skal de lære at føre deres
planer ud i livet. På den måde kan vi skabe en ungdomsgruppe, der bugner af selvtillid og gå på mod, og
som kan tage verden med storm. Det får vi altså ikke ved at teste i…..undskyld udtrykket….hoved og røv.
At mine materialer arbejder ud fra musik, teater og bevægelse skyldes to ting :
1) En lang række undersøgelser viser, at en øget indsats i netop disse fag, giver stor effekt på både det
sociale, det sproglige og det motoriske felt, og øger evnen til at koncentrere sig, hvilket sammenlagt i sidste
ende gør det lettere at modtage læring.
2) jeg har arbejdet med musik, teater og bevægelse i mange år, og har derfor en solid portion viden på
dette felt. Så det er mest naturligt, at det er der jeg slår til og sætter ind. ( jeg har bla.a en master i kreativ
musikformidling fra konservatoriet, og har afholdt en hel del kurser for både det private erhvervsliv og
kommunale institutioner)
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at tage en snak omkring vores planer for fremtidens børnekultur. Hvor vil
vi hen ???, hvordan vil vi komme der hen ???, og hvad skal resultatet af rejsen være ??
Det kunne være spændende at drøfte, om det japanske forbillede skal præge det danske børnesyn endnu
mere….for så ser det skidt ud for fremtidens børn, hvis I spørger mig. Eller om hvordan vi sikrer et
kontinuerligt arbejde med børnene, så tiltag i dagpleje / vuggestue føres videre til børnehave, og igen
videre til skole, så der er en proportionel sammenhæng mellem evner/alder og udfordringer, men at disse
udfordringer / opgaver “ligger i ske”. – Forstået som følgende :
Hvis vi styrker arbejdet med de musiske elementer i dagpleje / vuggestue, hvor den helt grundlæggende
musikforståelse og musikglæde skal fødes. Og hvor børnene stadigvæk har deres naturlige og medfødte lyst
til at udtrykke sig musisk i behold, så er der et godt grundlag for at arbejde videre med disse elementer i
børnehaven og sidenhen skole.
Men det skal være grundigt udviklet og bearbejdet, så det ikke bare er gentagelser af fortidens fine sange,
men at der arbejdes bevidst med de forskellige elementer, der styrker forskellige sider af udviklingen.
Vi skal styrke hele mennesket og ikke kun det intellektuelle.
Hvis vi skal gøres os forhåbninger om at have indflydelse ude i den store verden, så skal vi holde
krampagtigt fat i det der gør os til os. Og det gør vi ved at lære børn….fra de er helt små,
at samarbejde,
at tænke kreativt,
at stå frem ( udenfor X-faktor-regi )
at eksperimentere,
at tro på andres evner såvel som egne,
at være modige og videbegærlige,
at turde fejle,
og at finde vej i svære labyrinter eller at turde springe ud på dybt vand og svømme i land, en oplevelse
rigere.
De skal turde at sætte sejl………
( hvilket i øvrigt er Nodebook.dk`s motto )
Jeg vil rigtig gerne kontaktes til en dybere snak om emnet, da jeg synes det er temmelig relevant, og da vi er
nødt til at tage stilling til hvilken vej vi vil gå.
Venlig hilsen
Inger Kiørbye Bertelsen
Hvem er Inger Kiørbye Bertelsen.

Barnevogn eks

Barnevogn eks

Barnevogn eks
